Tag: blå

Find din plads – Tavle over borde til de store fester

Da vi blev gift, ville vi gerne vise vores søde gæster hvor de skulle sidde på en fin måde. Et stykke papir over bordplanen, hængt op på døren kunne man selvfølgelig også have lavet, vi ville bare gerne noget andet, og det måtte gerne være lidt hyggeligt for gæsterne at finde ud af hvor deres plads var. Derfor lavede vi denne tavle

Den er simpel nok at lave, men som de flere DIY’er så tager det tid.

Det skal du bruge

En spånplade
Maling
Malerrulle
En tus (Vi brugte posca)
Søm
Garn
Papir
Skalpel

Sådan gør du

Det første du gør er at male pladen i den ønskede farve. Vores farvetema var blå, rosa og natur. Så vores plade blev malet mørkeblå. Den skal gerne have et par gange eller 3 før malingen dækker helt.

Når malingen er tør og lige har fået lov til at stå et par dage, skal alle gæsternes navne skrives på. Husk at bland dem, så der ikke kommer 5 navne efter hinanden, der skal sidde ved samme bord. Jo flere snore der er på kryds og tværs, jo flottere og “svære” at finde hvor gæsten skal sidde.

Vi skal også have malet bordnummere og overskrift på tavlen. Du kan selvfølgelig lave det i fri hånd, men hvis du er knap så sikker på hånden, kan du gøre som jeg. Jeg lavede skabeloner på computeren, printede dem ud, og skar tallene ud inden jeg lagde skabelonen på pladen, og malede i det tomme hul. Du må gerne låne mine skabeloner: Skabelon til overskrift og tal

Når tallene er tørre bankes der et søm i ved hvert tal, samt ud for hver navn. I sømmet ud for hvert navn binder du et stykke garn i, og binder den anden ende i sømmet der sidder ud for det bordnummer som gæsten skal sidde ved.

Share

En fin lille brystbuket skal der til

Jeg postede for et par dage siden, et indlæg omkring min smukke brudebuket. Vores datter og jeg var jo selvfølgelig ikke de eneste der skulle have blomster på vores bryllupsdag. Så jeg producerede også en lille brystbuket til hver af vores brødre, fædre og til lille Nor.

Fremgangsmåden med blomsterne er den samme som i brudebuketten, jeg har dog kun brugt de 3 mindste lag. Hvordan jeg laver blomsterne kan du se her

Hvad skal du bruge:

Stof af polyester (til blomster)
Halve perler (til blomster)
Grene
Sikkerhedsnåle
Jutegarn/snor
Limpistol
Nål og tråd

Sådan gør du

Først laver du blomsterne, efter samme metode som jeg brugte i brudebuketten (Se link længere oppe i dette indlæg)

Du samler de antal grene du ønsker at bruge, og binder julegarn omkring. Du kan selvfølgelig sagtens bruge friske grene, men vi blev gift i marts, og der var det meget begrænset hvad der fandtes af friske grene i haven 🙂

Så tager du blomsten, og syr de 3 lag sammen. Herefter syr du blomsten fast til jutegarnet.

Sikkerhedsnålen limer du fast på den anden side af jutegarnet, så brystbuketten kan sidde fast på jakken.

Til sidst sætter du de halve perler, fast i midten af blomsten, så de kommer til at danne en flot blomstermidte, som på en ægte blomst.

Share

Skal du giftes? Så kan du lave din egen brudebuket

Der er flere fordele ved at lave sin egen brudebuket i stof. Den er billigere end en brudebuket af friske blomster. Du skal ikke tænke over at blomsterne skal have vand på jeres store dag, og buketten holder i flere år, uden du skal betale en mindre formue for at få den konserveret. Det er faktisk heller ikke specielt svært, men det er utrolig tidskrævende. Hvor tidskrævende kommer selvfølgelig an på hvor stor du ønsker den skal være og hvor stor du laver blomsterne.

Det skal du bruge:

Stof af polyester, det er vigtigt at du bruger et materiale der kan smelte.
Tyl
En god stof saks
En passer samt et underlag her til.
En halv kugle enten af flamingo eller tør oasis (Jeg brugte denne )
Blomsternåle med perler
Halve hvide perler
Plastikrør
Satinbånd
Lim pistol
Silicone elastikker
Starinlys

Sådan gør du:

Først finder du ud af hvor store du gerne vil have dine blomster. Jeg lavet mine blomster med 4 lag, i størrelserne 10 cm, 8 cm, 6 cm og 4 cm.
Efter at have prøvet mig lidt frem med mønsterpapir, fandt jeg frem til at den letteste metode måde være at tegne cirklerne op med en passer, for herefter at klippe dem ud.

For at gøre stofcirklerne klar til at kunne få sine blade, klippes der linier som vidst på billedet. På de to store har jeg klippet 6 linier og på de to små har jeg klippet 5. Jeg har ikke klippet efter mål, da jeg ikke synes det gør noget, at alle blomsterbladene ikke er lige store.

Nu kommer vi til den spændende del, og dette har jeg desværre ikke et billede af. Gør det gerne i nærheden af en vandhane, bare i det tilfælde at det skulle gå galt. Tænd dit starinlys, og brug varmen til at få stoffet til at krølle sammen til blomsterblade. Du skal hele vejen rundt, i alle dine klipninger. Stoffet skal næsten helt ned i flammen, så pas på dine fingre. Bliver det for varmt, kan jeg anbefale dig at bruge et par tykke gummihandsker. Når du har brændt hele vejen rundt, skulle de gerne komme til at se ud som på billedet.

Så fortsætter du bare indtil du har alle dem du skal bruge. Jeg har lidt over 40 i min brudebuket.

Jeg synes at det var flottest at putte stof rundt om min halv kugle, så ville det heller ikke gøre noget hvis blomsterne ikke sad helt tætte. Husk at lave hul i halvkuglen til håndtaget, inden du putter stof omkring.

Håndtaget er et plastikrør, hvor er der bundet satinbånd omkring. Den er limet i hullet i halvkuglen, og herefter har jeg lavet en kant rundt af tyl.

Så er det ellers bare at komme i gang med at sætte blomster på. Jeg har lavet nogle små tyl buketter, som er sat sammen med en silicone elstik inden den er stukket i buketten med en nål. Efter blomsterne er sat i med blomsternåle med perler, har jeg sat små halv perler omkring den store perle. Det giver et flot udtryk af en blomstermidte.

For mig var min brudebuket alt tiden værd. Jeg synes den er smuk og jeg var stolt over selv at have lavet den. Nu pynter den i vores hjem, hvor den ligger ved siden af den brudepigebuket jeg lavede til vores datter.

Share

Fastelavn er mit navn… Elsa

2015-10-30 09.31.55

Der er ikke længe til, at det atter er fastelavn, og der skal besluttes hvad børnene skal klædes ud som, eller børnene selv skal bestemme sig for det. I mange hjem er det sikkert allerede sket, og mon ikke der er sikkert rigtig mange piger, der skal klædes ud som Elsa. Det var også Elviras eget (1.) forslag til hvad hun skulle være. Elvira var klædt ud som Elsa til halloween i børnehaven (en farlig Elsa?? :)), så jeg synes vi skulle finde på noget andet. Det har hun så gjort, og valget faldt på hendes ynglings figur fra Ramasjang, Motor Mille. Vi mangler stadig den sidste del af kostumet, men mon ikke det snart lander i postkassen.
Tilbage til Elsa. I stedet for at bruge 100-150 kr. på en Elsa paryk, lavede jeg selv en Elsa fletning til Elvira. Lykken var stor og hun er rigtig glad for den, og så kostede det ikke mere end 30 kr. og en aften.

Det skal du bruge:

  • Hvidt garn
  • En saks
  • Silikone elastikker
  • Blåt bånd
  • Limpistol

Sådan gør du:

Det første der skal ske er, at garnet skal rulles ud. Dette kan du gøre på at tykt stykke pap, eller hvad du lige har ved hånden. Jeg brugte vores tørrestativ, da vi ikke havde noget tykt pap liggende, og det fungerede ganske fint. Husk at jo længere stykket du ruller garnet på er, jo længere (og tyndere) bliver fletningen også.

2015-10-28 07.17.08

Når du er færdig med at rulle garnet på, klipper du garnet op i den ene side, og sætter en elastik på, i den ene ende.

2015-10-28 07.24.18

Så er det ellers bare at give sig til at flette. Min fletning blev lidt for kort, så jeg kunne selvfølgelig med fordel have brugt 2 garnbundter. Men så måtte jeg jo bare i gang med at tænkte lidt alternativt.

Den elastik jeg først havde sat i, tog jeg ud, og splittede noget af fletningen om. Målte på Elviras hoved hvor meget der skulle til, for at den kunne nå rundt. Så flettede jeg igen, så den ene tykke fletning, gik over i to mindre fletninger, som skulle blive til det skulle, der skulle gøre at fletningen kunne side fast på hende hoved.  

2015-10-28 07.33.39

Jeg satte igen silikone elastikker i, hvorefter jeg bandt stramt rundt om med et stykke garn, for at enderne ikke skulle smutte nogen steder. De to tynde fletninger er limet sammen med en limpistol.

2015-10-28 08.20.50

Enden af selve Elsa fletningen er klippet lidt pjusket til, så det ikke ser ud som om hun lige har været til frisør. Til sidst har jeg bundet to blå bånd i.

2015-10-28 08.22.36

Share