Panerede_økologiske_lineMuslinger

Hvis du tror at du ikke kan lide muslinger, er denne ret et godt sted at starte. Den har vagt lykke hver gang vi har serveret den, både hos børn og voksne. Vores egen søn står gerne og spiser et par stykker i køkkenet mens de bliver tilberedt, fordi han bare ikke kan vente til at de kommer på bordet.

Panerede økologiske linemuslinger med dild dip
Til 2 personer

Det skal du bruge:
1,5 kg økologiske muslinger
1 spsk. groft salt
Frisk kværnet salt
Æg
Hvedemel
Panko eller almindelig rasp.
3 spsk. olivenolie

Sådan gør du:
En økologisk linemusling, kræver ikke meget arbejde, før den er klar til tilberedning. De åbne muslinger kasseres, hvis du er i tvivl, så klem muslingen et par gange imellem to fingre, hvis den lukker sig (dette går langsomt), er den stadigvæk frisk og levende. Forbliver muslingen åben, er den død og skal kasseres.

Hæld muslingerne i vasken og skyl dem i koldt rindende vand, imens du fjerner bysus. Dette er det skæg lignende der sidder på muslingen, som den bruger til at sidde fast med.

Hæld det ekstra vand fra den skål, som du har kommet de skyllede muslinger i.

Tænd komfuret på højeste varme, og kom 3 spsk. olivenolie i en stor gryde. Muslingerne må kun fylde halvdelen af gryden, da muslingerne skal have plads til at åbne sig. Når olivenolien er varm, hældes muslingerne i gryden og tilsættes 1 spsk. groft salt. Læg et tætsluttende låg på og ryst gryden. Efter 6 min. eller når alle muslingerne har åbnet sig, er muslingerne færdig. Ryst gryden en gang til halvvejs. Undgå at løfte låget for mange gange, da du derved slipper den damp ud, der skal tilberede muslingerne.

Hvis der, mod forventning, skulle være en musling der ikke har åbnet sig under dampningen, skal den kasseres.

Lad de dampede muslinger køle af, inden du piller dem ud af deres skal. Vend dem først i hvedemel tilsat salt, derefter i sammenpisket æg, og til sidst vendes de i panko eller rasp.

Kom nu muslingerne i frituregryden i 2 min og 30 sek. ved 180 grader. Muslingerne kan også steges på panden i en blanding af smør og olie. Steg dem på middelvarme til at de er gyldenbrune.

Serveres med pommes frites og dild dip

Dild dip
1,5 dl creme fraiche 18%
¼ dl mayonnaise
½ bundt finthakket frisk dild
1 tsk. frisk citronsaft
½ tsk. salt
1 tsk. Engelsk sauce

Velbekomme

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *