Jeg er vild med den måde et kagefad, får en kage til at præsentere sig på. En flot kage bliver bare endnu flottere af, at komme op i højden på et fad. Og vi ved jo alle sammen at jo flottere en kage ser ud, jo mere har vi lyst til at spise den.
F.eks. så elsker jeg den måde min papmors hjemmelavede trøffel kager, kommer til at ligne en million, når de bliver serveret i hendes musselmalet kageskål.
Så for noget tid siden gik jeg på jagt efter et flot kagefad. Musselmalet er flot, men mit kagefadsbudget skulle vidst sprænges op til flere gange, for at få råd til sådan et. Men jeg synes ikke rigtig jeg kunne finde noget, hvor jeg tænkte at det lige skulle være den.
Så stærkt inspireret af en sjov kunstudstilling, der har været i min by i løbet af sommeren, har jeg nu lavet mit eget kagefad.

Det skal du bruge
Tallerken
Dessert skål
Sekundlim
Silikone

materialer photo 7ca8a47f-69f7-4d19-814c-ae07bd75bfca_zpslrfe7huq.jpg

Sådan gør du
Det er så nemt, og tager nærmest ingen tid.

1. Find ud af hvor midten af tallerken er, og tegn af hvor skålen skal sidde.

2. Kom lim på den øverste kant at skålen, og vend den på hovedet, ned på bunden af tallerkenen, og hold den fast indtil limen er tør.

3. Påfør en lille smule silikone i samlingen mellem de to ting. Glat kanten ud med sæbevand og en lille fugepind. Brug evt. bare din finger. Du skal bare være opmærksom på at silikonen er svær at få af igen.

Og nu har du dit helt eget kage fad, som du selv har bestemt hvordan skal se ud.

kagefad photo 8ce8ee1c-acb3-45f6-9e69-933f13c5f81b_zpsl4szp7mv.jpg

Dessertskålen har jeg købt i en genbrugsforretning, mens jeg har fundet tallerkenen i IKEA. Så bliver det altså ikke nemmere og billigere.

God arbejdslyst

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *