Da vi blev gift, ville vi gerne vise vores søde gæster hvor de skulle sidde på en fin måde. Et stykke papir over bordplanen, hængt op på døren kunne man selvfølgelig også have lavet, vi ville bare gerne noget andet, og det måtte gerne være lidt hyggeligt for gæsterne at finde ud af hvor deres plads var. Derfor lavede vi denne tavle

Den er simpel nok at lave, men som de flere DIY’er så tager det tid.

Det skal du bruge

En spånplade
Maling
Malerrulle
En tus (Vi brugte posca)
Søm
Garn
Papir
Skalpel

Sådan gør du

Det første du gør er at male pladen i den ønskede farve. Vores farvetema var blå, rosa og natur. Så vores plade blev malet mørkeblå. Den skal gerne have et par gange eller 3 før malingen dækker helt.

Når malingen er tør og lige har fået lov til at stå et par dage, skal alle gæsternes navne skrives på. Husk at bland dem, så der ikke kommer 5 navne efter hinanden, der skal sidde ved samme bord. Jo flere snore der er på kryds og tværs, jo flottere og “svære” at finde hvor gæsten skal sidde.

Vi skal også have malet bordnummere og overskrift på tavlen. Du kan selvfølgelig lave det i fri hånd, men hvis du er knap så sikker på hånden, kan du gøre som jeg. Jeg lavede skabeloner på computeren, printede dem ud, og skar tallene ud inden jeg lagde skabelonen på pladen, og malede i det tomme hul. Du må gerne låne mine skabeloner: Skabelon til overskrift og tal

Når tallene er tørre bankes der et søm i ved hvert tal, samt ud for hver navn. I sømmet ud for hvert navn binder du et stykke garn i, og binder den anden ende i sømmet der sidder ud for det bordnummer som gæsten skal sidde ved.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *