Kategori: blomster

En fin lille brystbuket skal der til

Jeg postede for et par dage siden, et indlæg omkring min smukke brudebuket. Vores datter og jeg var jo selvfølgelig ikke de eneste der skulle have blomster på vores bryllupsdag. Så jeg producerede også en lille brystbuket til hver af vores brødre, fædre og til lille Nor.

Fremgangsmåden med blomsterne er den samme som i brudebuketten, jeg har dog kun brugt de 3 mindste lag. Hvordan jeg laver blomsterne kan du se her

Hvad skal du bruge:

Stof af polyester (til blomster)
Halve perler (til blomster)
Grene
Sikkerhedsnåle
Jutegarn/snor
Limpistol
Nål og tråd

Sådan gør du

Først laver du blomsterne, efter samme metode som jeg brugte i brudebuketten (Se link længere oppe i dette indlæg)

Du samler de antal grene du ønsker at bruge, og binder julegarn omkring. Du kan selvfølgelig sagtens bruge friske grene, men vi blev gift i marts, og der var det meget begrænset hvad der fandtes af friske grene i haven 🙂

Så tager du blomsten, og syr de 3 lag sammen. Herefter syr du blomsten fast til jutegarnet.

Sikkerhedsnålen limer du fast på den anden side af jutegarnet, så brystbuketten kan sidde fast på jakken.

Til sidst sætter du de halve perler, fast i midten af blomsten, så de kommer til at danne en flot blomstermidte, som på en ægte blomst.

Share

Skal du giftes? Så kan du lave din egen brudebuket

Der er flere fordele ved at lave sin egen brudebuket i stof. Den er billigere end en brudebuket af friske blomster. Du skal ikke tænke over at blomsterne skal have vand på jeres store dag, og buketten holder i flere år, uden du skal betale en mindre formue for at få den konserveret. Det er faktisk heller ikke specielt svært, men det er utrolig tidskrævende. Hvor tidskrævende kommer selvfølgelig an på hvor stor du ønsker den skal være og hvor stor du laver blomsterne.

Det skal du bruge:

Stof af polyester, det er vigtigt at du bruger et materiale der kan smelte.
Tyl
En god stof saks
En passer samt et underlag her til.
En halv kugle enten af flamingo eller tør oasis (Jeg brugte denne )
Blomsternåle med perler
Halve hvide perler
Plastikrør
Satinbånd
Lim pistol
Silicone elastikker
Starinlys

Sådan gør du:

Først finder du ud af hvor store du gerne vil have dine blomster. Jeg lavet mine blomster med 4 lag, i størrelserne 10 cm, 8 cm, 6 cm og 4 cm.
Efter at have prøvet mig lidt frem med mønsterpapir, fandt jeg frem til at den letteste metode måde være at tegne cirklerne op med en passer, for herefter at klippe dem ud.

For at gøre stofcirklerne klar til at kunne få sine blade, klippes der linier som vidst på billedet. På de to store har jeg klippet 6 linier og på de to små har jeg klippet 5. Jeg har ikke klippet efter mål, da jeg ikke synes det gør noget, at alle blomsterbladene ikke er lige store.

Nu kommer vi til den spændende del, og dette har jeg desværre ikke et billede af. Gør det gerne i nærheden af en vandhane, bare i det tilfælde at det skulle gå galt. Tænd dit starinlys, og brug varmen til at få stoffet til at krølle sammen til blomsterblade. Du skal hele vejen rundt, i alle dine klipninger. Stoffet skal næsten helt ned i flammen, så pas på dine fingre. Bliver det for varmt, kan jeg anbefale dig at bruge et par tykke gummihandsker. Når du har brændt hele vejen rundt, skulle de gerne komme til at se ud som på billedet.

Så fortsætter du bare indtil du har alle dem du skal bruge. Jeg har lidt over 40 i min brudebuket.

Jeg synes at det var flottest at putte stof rundt om min halv kugle, så ville det heller ikke gøre noget hvis blomsterne ikke sad helt tætte. Husk at lave hul i halvkuglen til håndtaget, inden du putter stof omkring.

Håndtaget er et plastikrør, hvor er der bundet satinbånd omkring. Den er limet i hullet i halvkuglen, og herefter har jeg lavet en kant rundt af tyl.

Så er det ellers bare at komme i gang med at sætte blomster på. Jeg har lavet nogle små tyl buketter, som er sat sammen med en silicone elstik inden den er stukket i buketten med en nål. Efter blomsterne er sat i med blomsternåle med perler, har jeg sat små halv perler omkring den store perle. Det giver et flot udtryk af en blomstermidte.

For mig var min brudebuket alt tiden værd. Jeg synes den er smuk og jeg var stolt over selv at have lavet den. Nu pynter den i vores hjem, hvor den ligger ved siden af den brudepigebuket jeg lavede til vores datter.

Share

Hængeskjulere til dine blomster

 photo 2015-07-282020.04.23_zpssmwqrtbx.jpg

Jeg har forelsket mig i hængeskjulere. Jeg synes de er så fine, og praktiske hvis man lige som jeg, ikke har meget plads at gøre med i vindueskarmene. Vi har vindueskarme af træ (med lidt for naturlige bøjninger) som vi tilmed har udstyret med lamelgardiner. Det efterlader altså ikke meget plads. Derfor er hængeskjulere helt perfekte, hvis man gerne vil have lidt grønt i sit hjem alligevel. Har man masser at plads i sine vindueskarme, synes jeg de er helt perfekte alligevel. Bare fordi de er så fine, og kan hænge mange andre steder end lige i en vindueskarm.
Jeg synes dog en 400-500 kr. for 2 skjulere er ret mange penge, så jeg har brugt lidt tid på at lave nogen selv. Resultatet er jeg blevet ganske godt tilfreds med. Min første ide var egentlig at lave dem ud af almindelige porcelænsskjulere, men Mark mente at risikoen for at de revnede når der skulle bores huller i dem, var alt for stor. Jeg fandt så nogle zink skjulere i Søsterne Grene, der passede perfekt til formålet. Så var det bare om at få fat i de resterende materialer, og så ellers komme i gang.

Det skal du bruge:

  • Hammer
    Søm
    Forskellige størrelse bor
    Boremaskine
    Fil
    Zink skjulere
    Lim (sekundlim)
    Perler
    Snor
    Porcelænsfjer (eller andet spændende at hænge på)
    Saks
    Pottemuld
    Blomster

Sådan gør du:

1. Mål hvor hullerne skal sidde, og mærk af. Der skal være 1 hul, for hver kvarte cirkel, så den til sidst kommer til at hænge i vatter.
2. Bank en lille fordybning med sømmet og hammeren, der hvor hullerne skal bores. Dette skal du gøre, så boret ikke glider, når du begynder at bore.
3. Bor hullerne ud. Det er en fordel at starte med at bruge et mindre bor, end hullernes faktiske størrelse. Hullerne bliver derved pænere. Jeg brugte 3 forskellige størrelse bor i alt. Pas på med ikke at trykke for hårdt på boremaskinen, så der kommer buler i skjulerne.
4. Har du nogle metal splinter til at sidde i hullerne du lige har boret, files disse af med en fil.
5. Pres perlerne ind i hullet (pas på ikke at presse for hårdt), når de ikke kan komme længere, kommer du lim på der hvor perlen og kanten af hullet mødes, på indersiden af skjuleren.
6. Bind snor i, i den længde du ønsker. Jeg har sat enderne af 1 snor i to huller over for hinanden, så jeg har noget at hænge den op i bagefter.
7. Når snorene er bundet i, tager du toppen af dem, og binder en løkke, så kan du nemt hænge snoren på en krog.
8. Hvis du ønsker der skal lidt pynt på, bindes der en snor omkring skjulerne foroven, så den løber i de øjer du lavede, da du bandt snorene i, som skjulerne skal hænge i. På den måde undgår du at snoren glider ned.

Og nu har vi sørme blomster i vinduet. Eller i hvert fald grønt. Hvis jeg lige skal give et lille tip med på vejen må det være, at det tager ret så lang tid at bore et hul selv i zink, hvis man har glemt at boremaskinen står i bak 😉

 photo 2015-08-052012.24.2520HDR_zpsmmm2tq2g.jpg

Har du spørgsmål til produkterne eller fremgangsmåden, så spørg endelig.

Share