Jeg ved godt, at det er rigtig tidligt at gå i gang med julepynten. Men kunne jo tro at jeg havde set forkert på kalenderen, og troede at det var december der startede på tirsdag. Men jeg er godt klar over at det er september, og at vi stadig befinder os i august.
Jeg er bare så rigtig meget glad for jul, og siden jeg har fået børn, er der nu andre i huset det betyder noget for, end bare mig. Derfor er det vigtigt for mig at det er klar til tiden, og at jeg kan være med til at (forhåbentligt) give dem nogle godt minder. Misforstå mig nu ikke, Mark er da glad for at få adventsgaver, men knap så entusiastisk som børnene og mig.
Min bedstemor lavede i sin tid, en rigtig flot pakkekalender til mig og min bror. Sådan en stor en med et broderet billede, broderet tal og små ringe til at hænge en pakke i hver dag. Vi brugte den herhjemme under Elviras 2. jul (nummer 1. var hun alt for lille til pakkekalender), men sidste år blev vi enige om at (jeg skulle) lave en adventskalender i stedet for. Så det gjorde jeg. Bare ikke i særlig god tid. Det var lige før at den ikke nåede, at blive hænge op til første søndag i advent. Så i år skal det være anderledes. Den skal være færdig i god tid, og skal måske ligefrem op at hænge nogle dage før første søndag i advent, så børnene (og Mark) kan gå og glæde sig til den første pakke. Den er jo selvfølgelig ikke færdig endnu, og bliver det først når den er hængt op. Men derfor kan jeg jo godt dele elementerne med jer.
Skulle der nu være en af jer der blev inspireret, har i jo også god tid til at få den lavet. Det er en win win for alle, selvom vi stadig kun er i august.
Jeg vil starte med at vise jer et billede af, hvordan sidste års adventskalender tog sig ud. Det bliver efter samme princip i år. Noget alle kan lave, og ikke bliver for uoverskueligt. Derudover er jeg tilhænger af noget der kan hænges op, så det ikke skal have en plads på bordet eller reolen (for der skal jo være julepynt)
Første element jeg har lavet til advent kalenderen anno 2015, er de figurer der skal sidde op klemmerne. Jeg har bare ikke limet dem på klemmerne endnu. Jeg har på store ispinde, som er købt i Tiger, lavet en julemand, en snemand, en engel og selvfølgelig et rensdyr.
Min engel er måske lidt tvivlsom, men jeg synes at hun i alt sin u perfekthed, alligevel er blevet meget sød. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan tallene skal laves, så vi kan holde styr på pakkerne.
Rigtig god weekend, og en lille smule, rigtig meget før jule kreaglæde 🙂