Måned: april 2018

Find din plads – Tavle over borde til de store fester

Da vi blev gift, ville vi gerne vise vores søde gæster hvor de skulle sidde på en fin måde. Et stykke papir over bordplanen, hængt op på døren kunne man selvfølgelig også have lavet, vi ville bare gerne noget andet, og det måtte gerne være lidt hyggeligt for gæsterne at finde ud af hvor deres plads var. Derfor lavede vi denne tavle

Den er simpel nok at lave, men som de flere DIY’er så tager det tid.

Det skal du bruge

En spånplade
Maling
Malerrulle
En tus (Vi brugte posca)
Søm
Garn
Papir
Skalpel

Sådan gør du

Det første du gør er at male pladen i den ønskede farve. Vores farvetema var blå, rosa og natur. Så vores plade blev malet mørkeblå. Den skal gerne have et par gange eller 3 før malingen dækker helt.

Når malingen er tør og lige har fået lov til at stå et par dage, skal alle gæsternes navne skrives på. Husk at bland dem, så der ikke kommer 5 navne efter hinanden, der skal sidde ved samme bord. Jo flere snore der er på kryds og tværs, jo flottere og “svære” at finde hvor gæsten skal sidde.

Vi skal også have malet bordnummere og overskrift på tavlen. Du kan selvfølgelig lave det i fri hånd, men hvis du er knap så sikker på hånden, kan du gøre som jeg. Jeg lavede skabeloner på computeren, printede dem ud, og skar tallene ud inden jeg lagde skabelonen på pladen, og malede i det tomme hul. Du må gerne låne mine skabeloner: Skabelon til overskrift og tal

Når tallene er tørre bankes der et søm i ved hvert tal, samt ud for hver navn. I sømmet ud for hvert navn binder du et stykke garn i, og binder den anden ende i sømmet der sidder ud for det bordnummer som gæsten skal sidde ved.

Share

Røget ørred med pasta

IMG_5132Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her i familien elsker fisk. Det skulle da lige være, på nær vores kræsenpind Nor. Han vil hellere bare fange dem. Jeg synes nemt at, man kan falde i at komme til, at lave de samme opskrifter. Jeg forsøger at forny mig engang imellem, og synes at vi skulle bruge det varmrøget ørred i køleskabet, til andet end et stykke brød. Det smagte rigtig godt, og med masser af røg smag. Her er hvad jeg fandt på: Opskriften er til 4 personer.

Det skal du bruge:

250 g cherrytomater

4 forårsløg

1 mellem rødløg

Margarine

300 g. varmrøget ørred

500 g. fuldkornspasta

1 bundt dild

Vand

100 g. naturel smøreost

Salt

Peber

Lime

Sådan gør du:

1. Start med at sætte pastaen til at koge i letsaltet vand.

2. Cherrytomaterne skæres i kvarte og udhules.

3. Forårsløgene skæres i skriver. Jeg bruger også et godt stykke af del grønne del.

4. Rødløget halveres og skæres i skiver.

5. Ørreden skæres i mundrette tern.

6. Dilden hakkes groft.

7. Rødløgene svitses i margarine i en gryde ved middel varme, til de er næsten bløde.

8. Tilsæt forårsløg og tomater. Disse svitses med i ca. 2 minutter.

9. Når pastaen er kogt færdig, blandes 1 dl pastavand, smøreosten, salt og peber.

10. Resten af vandet hældes fra pastaen, og pastaen tilsættes gryden med grøntsager. Bland det godt sammen.

11. Osteblandingen hældes over. Det er ikke sikkert at du skal bruge det hele, da mængden afhænger af smag og behag. Kom lidt i af gangen, og rør rundt.

12. Tilsæt dilden, og fordel den godt i pastaen.

13. Ørreden tilsættes, og vendes lige så forsigtigt i rettet, så ørreden ikke går i stykker.

14. Smag til med salt og peber. 15. Når retten er anrettet på tallerkenen, klemmes lidt frisk limesaft udover maden.

Velbekomme

IMG_5133

Share