Find din plads – Tavle over borde til de store fester

Da vi blev gift, ville vi gerne vise vores søde gæster hvor de skulle sidde på en fin måde. Et stykke papir over bordplanen, hængt op på døren kunne man selvfølgelig også have lavet, vi ville bare gerne noget andet, og det måtte gerne være lidt hyggeligt for gæsterne at finde ud af hvor deres plads var. Derfor lavede vi denne tavle

Den er simpel nok at lave, men som de flere DIY’er så tager det tid.

Det skal du bruge

En spånplade
Maling
Malerrulle
En tus (Vi brugte posca)
Søm
Garn
Papir
Skalpel

Sådan gør du

Det første du gør er at male pladen i den ønskede farve. Vores farvetema var blå, rosa og natur. Så vores plade blev malet mørkeblå. Den skal gerne have et par gange eller 3 før malingen dækker helt.

Når malingen er tør og lige har fået lov til at stå et par dage, skal alle gæsternes navne skrives på. Husk at bland dem, så der ikke kommer 5 navne efter hinanden, der skal sidde ved samme bord. Jo flere snore der er på kryds og tværs, jo flottere og “svære” at finde hvor gæsten skal sidde.

Vi skal også have malet bordnummere og overskrift på tavlen. Du kan selvfølgelig lave det i fri hånd, men hvis du er knap så sikker på hånden, kan du gøre som jeg. Jeg lavede skabeloner på computeren, printede dem ud, og skar tallene ud inden jeg lagde skabelonen på pladen, og malede i det tomme hul. Du må gerne låne mine skabeloner: Skabelon til overskrift og tal

Når tallene er tørre bankes der et søm i ved hvert tal, samt ud for hver navn. I sømmet ud for hvert navn binder du et stykke garn i, og binder den anden ende i sømmet der sidder ud for det bordnummer som gæsten skal sidde ved.

Share

Røget ørred med pasta

IMG_5132Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her i familien elsker fisk. Det skulle da lige være, på nær vores kræsenpind Nor. Han vil hellere bare fange dem. Jeg synes nemt at, man kan falde i at komme til, at lave de samme opskrifter. Jeg forsøger at forny mig engang imellem, og synes at vi skulle bruge det varmrøget ørred i køleskabet, til andet end et stykke brød. Det smagte rigtig godt, og med masser af røg smag. Her er hvad jeg fandt på: Opskriften er til 4 personer.

Det skal du bruge:

250 g cherrytomater

4 forårsløg

1 mellem rødløg

Margarine

300 g. varmrøget ørred

500 g. fuldkornspasta

1 bundt dild

Vand

100 g. naturel smøreost

Salt

Peber

Lime

Sådan gør du:

1. Start med at sætte pastaen til at koge i letsaltet vand.

2. Cherrytomaterne skæres i kvarte og udhules.

3. Forårsløgene skæres i skriver. Jeg bruger også et godt stykke af del grønne del.

4. Rødløget halveres og skæres i skiver.

5. Ørreden skæres i mundrette tern.

6. Dilden hakkes groft.

7. Rødløgene svitses i margarine i en gryde ved middel varme, til de er næsten bløde.

8. Tilsæt forårsløg og tomater. Disse svitses med i ca. 2 minutter.

9. Når pastaen er kogt færdig, blandes 1 dl pastavand, smøreosten, salt og peber.

10. Resten af vandet hældes fra pastaen, og pastaen tilsættes gryden med grøntsager. Bland det godt sammen.

11. Osteblandingen hældes over. Det er ikke sikkert at du skal bruge det hele, da mængden afhænger af smag og behag. Kom lidt i af gangen, og rør rundt.

12. Tilsæt dilden, og fordel den godt i pastaen.

13. Ørreden tilsættes, og vendes lige så forsigtigt i rettet, så ørreden ikke går i stykker.

14. Smag til med salt og peber. 15. Når retten er anrettet på tallerkenen, klemmes lidt frisk limesaft udover maden.

Velbekomme

IMG_5133

Share

En fin lille brystbuket skal der til

Jeg postede for et par dage siden, et indlæg omkring min smukke brudebuket. Vores datter og jeg var jo selvfølgelig ikke de eneste der skulle have blomster på vores bryllupsdag. Så jeg producerede også en lille brystbuket til hver af vores brødre, fædre og til lille Nor.

Fremgangsmåden med blomsterne er den samme som i brudebuketten, jeg har dog kun brugt de 3 mindste lag. Hvordan jeg laver blomsterne kan du se her

Hvad skal du bruge:

Stof af polyester (til blomster)
Halve perler (til blomster)
Grene
Sikkerhedsnåle
Jutegarn/snor
Limpistol
Nål og tråd

Sådan gør du

Først laver du blomsterne, efter samme metode som jeg brugte i brudebuketten (Se link længere oppe i dette indlæg)

Du samler de antal grene du ønsker at bruge, og binder julegarn omkring. Du kan selvfølgelig sagtens bruge friske grene, men vi blev gift i marts, og der var det meget begrænset hvad der fandtes af friske grene i haven 🙂

Så tager du blomsten, og syr de 3 lag sammen. Herefter syr du blomsten fast til jutegarnet.

Sikkerhedsnålen limer du fast på den anden side af jutegarnet, så brystbuketten kan sidde fast på jakken.

Til sidst sætter du de halve perler, fast i midten af blomsten, så de kommer til at danne en flot blomstermidte, som på en ægte blomst.

Share

Skal du giftes? Så kan du lave din egen brudebuket

Der er flere fordele ved at lave sin egen brudebuket i stof. Den er billigere end en brudebuket af friske blomster. Du skal ikke tænke over at blomsterne skal have vand på jeres store dag, og buketten holder i flere år, uden du skal betale en mindre formue for at få den konserveret. Det er faktisk heller ikke specielt svært, men det er utrolig tidskrævende. Hvor tidskrævende kommer selvfølgelig an på hvor stor du ønsker den skal være og hvor stor du laver blomsterne.

Det skal du bruge:

Stof af polyester, det er vigtigt at du bruger et materiale der kan smelte.
Tyl
En god stof saks
En passer samt et underlag her til.
En halv kugle enten af flamingo eller tør oasis (Jeg brugte denne )
Blomsternåle med perler
Halve hvide perler
Plastikrør
Satinbånd
Lim pistol
Silicone elastikker
Starinlys

Sådan gør du:

Først finder du ud af hvor store du gerne vil have dine blomster. Jeg lavet mine blomster med 4 lag, i størrelserne 10 cm, 8 cm, 6 cm og 4 cm.
Efter at have prøvet mig lidt frem med mønsterpapir, fandt jeg frem til at den letteste metode måde være at tegne cirklerne op med en passer, for herefter at klippe dem ud.

For at gøre stofcirklerne klar til at kunne få sine blade, klippes der linier som vidst på billedet. På de to store har jeg klippet 6 linier og på de to små har jeg klippet 5. Jeg har ikke klippet efter mål, da jeg ikke synes det gør noget, at alle blomsterbladene ikke er lige store.

Nu kommer vi til den spændende del, og dette har jeg desværre ikke et billede af. Gør det gerne i nærheden af en vandhane, bare i det tilfælde at det skulle gå galt. Tænd dit starinlys, og brug varmen til at få stoffet til at krølle sammen til blomsterblade. Du skal hele vejen rundt, i alle dine klipninger. Stoffet skal næsten helt ned i flammen, så pas på dine fingre. Bliver det for varmt, kan jeg anbefale dig at bruge et par tykke gummihandsker. Når du har brændt hele vejen rundt, skulle de gerne komme til at se ud som på billedet.

Så fortsætter du bare indtil du har alle dem du skal bruge. Jeg har lidt over 40 i min brudebuket.

Jeg synes at det var flottest at putte stof rundt om min halv kugle, så ville det heller ikke gøre noget hvis blomsterne ikke sad helt tætte. Husk at lave hul i halvkuglen til håndtaget, inden du putter stof omkring.

Håndtaget er et plastikrør, hvor er der bundet satinbånd omkring. Den er limet i hullet i halvkuglen, og herefter har jeg lavet en kant rundt af tyl.

Så er det ellers bare at komme i gang med at sætte blomster på. Jeg har lavet nogle små tyl buketter, som er sat sammen med en silicone elstik inden den er stukket i buketten med en nål. Efter blomsterne er sat i med blomsternåle med perler, har jeg sat små halv perler omkring den store perle. Det giver et flot udtryk af en blomstermidte.

For mig var min brudebuket alt tiden værd. Jeg synes den er smuk og jeg var stolt over selv at have lavet den. Nu pynter den i vores hjem, hvor den ligger ved siden af den brudepigebuket jeg lavede til vores datter.

Share

Panerede økologiske linemuslinger

Panerede_økologiske_lineMuslinger

Hvis du tror at du ikke kan lide muslinger, er denne ret et godt sted at starte. Den har vagt lykke hver gang vi har serveret den, både hos børn og voksne. Vores egen søn står gerne og spiser et par stykker i køkkenet mens de bliver tilberedt, fordi han bare ikke kan vente til at de kommer på bordet.

Panerede økologiske linemuslinger med dild dip
Til 2 personer

Det skal du bruge:
1,5 kg økologiske muslinger
1 spsk. groft salt
Frisk kværnet salt
Æg
Hvedemel
Panko eller almindelig rasp.
3 spsk. olivenolie

Sådan gør du:
En økologisk linemusling, kræver ikke meget arbejde, før den er klar til tilberedning. De åbne muslinger kasseres, hvis du er i tvivl, så klem muslingen et par gange imellem to fingre, hvis den lukker sig (dette går langsomt), er den stadigvæk frisk og levende. Forbliver muslingen åben, er den død og skal kasseres.

Hæld muslingerne i vasken og skyl dem i koldt rindende vand, imens du fjerner bysus. Dette er det skæg lignende der sidder på muslingen, som den bruger til at sidde fast med.

Hæld det ekstra vand fra den skål, som du har kommet de skyllede muslinger i.

Tænd komfuret på højeste varme, og kom 3 spsk. olivenolie i en stor gryde. Muslingerne må kun fylde halvdelen af gryden, da muslingerne skal have plads til at åbne sig. Når olivenolien er varm, hældes muslingerne i gryden og tilsættes 1 spsk. groft salt. Læg et tætsluttende låg på og ryst gryden. Efter 6 min. eller når alle muslingerne har åbnet sig, er muslingerne færdig. Ryst gryden en gang til halvvejs. Undgå at løfte låget for mange gange, da du derved slipper den damp ud, der skal tilberede muslingerne.

Hvis der, mod forventning, skulle være en musling der ikke har åbnet sig under dampningen, skal den kasseres.

Lad de dampede muslinger køle af, inden du piller dem ud af deres skal. Vend dem først i hvedemel tilsat salt, derefter i sammenpisket æg, og til sidst vendes de i panko eller rasp.

Kom nu muslingerne i frituregryden i 2 min og 30 sek. ved 180 grader. Muslingerne kan også steges på panden i en blanding af smør og olie. Steg dem på middelvarme til at de er gyldenbrune.

Serveres med pommes frites og dild dip

Dild dip
1,5 dl creme fraiche 18%
¼ dl mayonnaise
½ bundt finthakket frisk dild
1 tsk. frisk citronsaft
½ tsk. salt
1 tsk. Engelsk sauce

Velbekomme

Share

Fastelavn er mit navn… Elsa

2015-10-30 09.31.55

Der er ikke længe til, at det atter er fastelavn, og der skal besluttes hvad børnene skal klædes ud som, eller børnene selv skal bestemme sig for det. I mange hjem er det sikkert allerede sket, og mon ikke der er sikkert rigtig mange piger, der skal klædes ud som Elsa. Det var også Elviras eget (1.) forslag til hvad hun skulle være. Elvira var klædt ud som Elsa til halloween i børnehaven (en farlig Elsa?? :)), så jeg synes vi skulle finde på noget andet. Det har hun så gjort, og valget faldt på hendes ynglings figur fra Ramasjang, Motor Mille. Vi mangler stadig den sidste del af kostumet, men mon ikke det snart lander i postkassen.
Tilbage til Elsa. I stedet for at bruge 100-150 kr. på en Elsa paryk, lavede jeg selv en Elsa fletning til Elvira. Lykken var stor og hun er rigtig glad for den, og så kostede det ikke mere end 30 kr. og en aften.

Det skal du bruge:

  • Hvidt garn
  • En saks
  • Silikone elastikker
  • Blåt bånd
  • Limpistol

Sådan gør du:

Det første der skal ske er, at garnet skal rulles ud. Dette kan du gøre på at tykt stykke pap, eller hvad du lige har ved hånden. Jeg brugte vores tørrestativ, da vi ikke havde noget tykt pap liggende, og det fungerede ganske fint. Husk at jo længere stykket du ruller garnet på er, jo længere (og tyndere) bliver fletningen også.

2015-10-28 07.17.08

Når du er færdig med at rulle garnet på, klipper du garnet op i den ene side, og sætter en elastik på, i den ene ende.

2015-10-28 07.24.18

Så er det ellers bare at give sig til at flette. Min fletning blev lidt for kort, så jeg kunne selvfølgelig med fordel have brugt 2 garnbundter. Men så måtte jeg jo bare i gang med at tænkte lidt alternativt.

Den elastik jeg først havde sat i, tog jeg ud, og splittede noget af fletningen om. Målte på Elviras hoved hvor meget der skulle til, for at den kunne nå rundt. Så flettede jeg igen, så den ene tykke fletning, gik over i to mindre fletninger, som skulle blive til det skulle, der skulle gøre at fletningen kunne side fast på hende hoved.  

2015-10-28 07.33.39

Jeg satte igen silikone elastikker i, hvorefter jeg bandt stramt rundt om med et stykke garn, for at enderne ikke skulle smutte nogen steder. De to tynde fletninger er limet sammen med en limpistol.

2015-10-28 08.20.50

Enden af selve Elsa fletningen er klippet lidt pjusket til, så det ikke ser ud som om hun lige har været til frisør. Til sidst har jeg bundet to blå bånd i.

2015-10-28 08.22.36

Share

Pasta og pølser ala voksen

Vi er nok ikke de eneste med børn, der kender til at det kan være lidt svært at få dem til at spise varieret. Elvira spiste alt som lille, men har det sidste års tid været meget selektiv omkring hvad hun putter i munden. Nor har altid været et mysterium, når det kom til mad. Lige for tiden spiser de helst kun kød, når det har pølseform. I et forsøg på at snyde dem lidt til noget grønt, lavede jeg i dag en ovn ret med pasta og pølser. Det var selvfølgelig mig der blev snydt, Elvira spiste ingenting og Nor spiste kun pasta, og ville ovehovedet ikke røre pølserne. Normalt er det pastaen han ikke gider, men det røg ind i store mængder i dag. Retten er velsmagende og nem og hurtig at lave. Nogen gange må det altså godt være lidt ekstra nemt.

Ovnret

Det skal du bruge:

  • 450 g. pølser
  • 450 g. fuldkornspasta
  • 200 g. broccoli
  • 3 fed hvidløg
  • 1 mellem løg
  • 200 g. revet ost
  • 1 dl. skummet mælk
  • 2,5 dl. soya cuisine (madlavningsfløde)
  • Lidt koldpresset rapsolie
  • Hakket frisk basilikum
  • Salt og peber

Det skal du gøre:

1. Kog pastaen i let saltet vand, som du normalt ville gøre.

2. Skær pølserne og hvidløg i skriver, løgene i tern og broccolien i små stykker.

3. Smør et ildfast fad med koldpresset rapsolie, og kom alle ingredienserne i, og bland dem godt sammen. Tilsæt under blandingen salt og peber.

4. Bland skummet mælk og soya cuisine sammen, og hæld det ud over pastablandingen.

5. Fordel den revne ost i et jævnt lag over pastablandingen.

6. Kom fadet i ovnen ved 180° i 20 minutter, de første 10 minutter med stanniol eller et silicone bage underlag over så osten ikke bliver alt for sort gylden.

7. Når retten er kommet på tallerkenen, drysses der med hakket frisk basilikum.

Velbekomme

I anledningen af at vi i dag, har fået vores første sne i denne vinter, vil jeg lige dele et billede af en snelygte jeg lavede sidste år. Jeg håber at der i næste weekend bliver tid (frost) nok, til at lave mange af dem op langs vores indkørsel. Det kunne være så fint.

Snelys

Share

Drømmehjørne

Jeg er endelig blevet helt færdig med Nors drømmehjørne (igen), som slet ikke er et hjørne længere, da hans seng er blevet flyttet siden jeg omtalte det på bloggen.

Jeg beklager kvaliteten på billedet, men der har ikke været så meget naturlig lys den sidste tid, så blitzen måtte træde til.

Nors drømmehjørne

Jeg har købt nogle pom-pomer fra IKEA, samt lavet nogle skyer til ham. Det ene billede har drengen selv lavet, og det andet er fra Rie Elise Larsen. Det er dog et udsnit, da det oprindelige billede var en A2, med lidt for meget lyserød på.

Skyerne er rigtig nemme at lave, og kræver ikke ret meget.

Det skal du bruge:

  • Hvid karton
  • Saks
  • Skabelon (Skabelon af sky)
  • Hvid tråd
  • Dobbeltklæbende tape

Sådan gør du:

1. Læg kartonnen dobbelt. På den måde sørger du for at du har to helt ens skyer, også selvom du ikke klipper 100 % ens hver gang.

2. Tegn skabelonen af, og klip efter stregerne. Kartonnen ligger stadig dobbelt. Husk at ligge skyerne parvis

3. Nu skal skyerne bare på tråden. Læg den ene sky på bordet, kom dobbeltklæbende tape på. Læg tråden oven op tapen, og slut af med den tilhørende sky. Hvor mange skyer, hvor lang den skal være, og hvor stort et mellem rum der skal være mellem skyerne er helt op til dig selv. Jeg har 10 cm imellem mine skyer.

God arbejdslyst

Share

Dessert tapas

Dessert tapas

Rigtig godt nytår til jer. Jeg håber i alle er kommet godt ind i 2016, og at i har et fantastisk år i vente.

Med overhængende fare for at min blog er ved at udvikle sig til en madblog frem for en kreativ blog, bliver jeg virkelig nød til at dele min nytårsdessert med jer. Den var absolut skøn, og fortjener at blive smagt af alle med hang til det søde.

Jeg har ikke selv fundet på opskriften på disse fem stykker, men har fundet dem på en blog der hedder www.chocolat.dk. Næste gang vi skal have gæster, er det denne dessert der kommer på bordet, blot i nogle andre smagsvarrianter. Glæder mig rigtig meget til at lege med det, og tænker blandt andet på timian. I modsætning til den nedenstående opskrift har jeg brugt en stjernetyl, da jeg desværre ikke havde andet, og ikke var ude i særlig god tid før nytårsaften. Jeg har ladet Maja Vases opskrift stå med rund tyl, da jeg tror det vil give et lidt flottere udtryk på desserten.

Bunde

Mørdej:

  • 75 g smør, koldt
  • 150 g hvedemel
  • 50 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • ½ æg

Sådan gør du:

  • Skær smør i små tern, og kom mel, flormelis, salt og smørtern i en foodprocessor/blender.
  • Blend det sammen, indtil det ligner revet parmesan.
  • Tilsæt æg, og kør et kort øjeblik, så dejen lige samler sig.
  • Form den til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og kom den i køleskabet i mindst en time.
  • Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og stik små cirkler ud med en rund kageudstikker (3-3,5 cm i diameter).
  • Bag bundene i ca. 5 min ved 175 grader.
  • Lad dem køle helt af.

1. Mælkechokolade + hasselnød + blomst

Mælkechokoladeganache:

  • 100 g mælkechokolade
  • 50 ml piskefløde
  • 10 g glukosesirup
  • 1 nip salt

Desuden:

  • Ristede hasselnødder
  • Blomst (gerne spiselig)

Sådan gør du:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
  • Bring piskefløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
  • Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
  • Smag til med salt.
  • Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Placer en ristet hasselnød på midten af en bund.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en top udover hasselnødden.
  • Gør den lidt flad med fingeren.
  • Pynt med blomster

2. Mørk chokolade + jordbær

Mørk chokoladeganache:

  • 75 g mørk chokolade
  • 75 ml piskefløde
  • 10 g glukosesirup
  • 1 nip salt

Desuden:

  • Frysetørret jordbærpulver
  • Spiseligt pink glimmer
  • Blomst

Sådan gør du:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
  • Bring piskefløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
  • Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
  • Smag til med salt.
  • Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en top ud på bunden.
  • Gør den lidt flad med fingeren.
  • Pynt med frysetørret jordbærpulver, glimmer og blomster

3. Hvid chokolade + lime + basilikum

Hvid chokoladeganache med lime og basilikum:

  • 100 g hvid chokolade
  • 4 basilikumblade
  • 1 tsk rørsukker
  • 40 ml piskefløde
  • 10 ml frisk limesaft

Desuden:

  • Spæde basilikumblade
  • Spiseligt guldglimmer

Sådan gør du:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
  • Stød basilikumblade og sukker i en morter.
  • Bring piskefløde og basilikumsukker forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
  • Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
  • Smag til med limesaft.
  • Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en top ud på bunden.
  • Pynt med spæde basilikumblade

4. Hvid chokolade + citron

Hvid chokoladeganache med citron:

  • 100 g hvid chokolade
  • 25 ml piskefløde
  • 25 g frisk citronsaft

Desuden:

  • Økologisk citron

Sådan gør du:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
  • Bring piskefløde og citronsaft forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
  • Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
  • Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt lidt ganache ud på en bund.
  • Pynt med strimler af citronskal + revet citronskal.

5. Lakrids + hvid chokolade + lakridsgranulat

Lakridsganache:

  • 90 g hvid chokolade
  • 45 ml piskefløde
  • 35 ml sød lakridssirup fra Karlsens

Desuden:

  • Lakridsgranulat
  • Spiseligt guld glimmer

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
  • Bring piskefløde og lakridssirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
  • Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
  • Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en top ud på bunden.
  • Gør den lidt flad med fingeren.
  • Pynt med lakridsgranulat og guld glimmer.

Mit sprøjte arbejder er ikke særlig flot, det skal jeg gerne indrømme. Men jeg har heller ikke særlig stor erfaring med det, da jeg helst springer udenom. Men 2016 må været året hvor jeg skal lære det.

Billedet er taget af Morten G. Møller. Han er en fantastisk dygtig fotograf. Du kan tjekke hans Flickr profil ud her.

Share

Hjemmelavede gaver, lige fra fødderne

Der er nu ikke noget som hjemmelavede gaver, der kommer lige fra hjertet. Gaver som børnene har siddet og brugt tid på, og formodentlig hygget sig med at lave. Jeg elsker at få gaver fra børnene, det skal dog siges at efter vi mistede vores kreative dagplejemor, er det begrænset hvor mange self made gaver, der tikker ind hos mig. Men derfor kan jeg jo godt, hjælpe børnene med at glæde andre, og hvem kan ikke altid bruge en ekstra sofapude.

IMG_5242

Det skal du bruge:

  • pudebetræk
  • pude med fyld
  • tekstilmaling
  • pensel
  • strygejern
  • bagepapir

IMG_5244

Sådan gør du:

1. Først skal pudebetrækket vaskes. Sørg for at vaske det så skånsomt som muligt, der er højst sandsynlig ingen snavs, der skal vaskes af.

2. Når pudebetrækket er tørt, er I klar til at gå i gang med at male. Lige meget om der “bare” skal males på pudebetrækket, eller I skal lave aftryk, er det en rigtig god ide at ligge et stykke bagepapir inden i pudebetrækket, så malingen ikke smitter af på den anden side.

3. Skal der laves aftryk, så mal med tekstilmalingen på hånd/fod, og sæt hånd/fod forsigtigt på pudebetrækket. Når hånden/foden er hvor den skal være, skal der trykkes ned, så der bliver et tydeligt aftryk. Kom et godt lag maling på. Kommer du for lidt på, bliver aftrykket utydeligt, og du har kun et forsøg pr. aftryk. Du kan evt. lave en prøve, på et stykke stof, så du ved hvor meget maling der skal på.

4. Når aftrykket er sat, fjernes hånden/foden, og proceduren gentages for flere aftryk. Lige meget om hånden/foden skal benyttes igen, er det en god ide at vaske den fri for maling, da I ellers kan risikere at der kommer til at sidde tørre malingflager i det nye aftryk.

5. Når I er tilfredse med pudebetrækkets udtryk, skal den tørre. Jeg plejer at lade stoffet tørre natten over, men et par timer et lunt sted, kan også gøre det.

6. Det sidste skridt inden puden med fuld skal i pudebetrækket, er at den skal stryges for at fiksere malingen. Dette gør I ved at ligge et stykke bagepapir over den tørrede maling, og så stryge ved højeste temperatur i ca. 10 min. Nu skulle pudebetrækket gerne kunne holde til at blive vasket ved 40 grader.

Mangler du andre ideer til hvordan jeres tekstilmaling kan bruges, så se gerne mit indlæg om et hjemmemalede viskestykke.

Rigtig god fornøjelse.

Share